Kolymbia strande

Kolymbia ligger smukt i Afandoubugten på østkysten af Rhodos, stort set midt mellem Rhodos by og Lindos.

Strandene generelt
Kolymbia har flere dejlige strande at vælge imellem, heraf to større strande.

Hovedstranden (to øverste billeder) ligger i den sydlige del af byen. Stranden er dækket af groft sand, som strækker sig helt ud i det klare og relative lave vand. Der er masser af solsenge og parasoller til leje, ligesom der er brusere og mulighed for omklædning.

Den anden store strand (nederste billede) ligger i den nordlige del af byen. Bag stranden er der et flot grønt tæppe af græs. Denne strand består også af groft sand, men også områder med småsten. Der er solsenge, parasoller, brusere og mulighed for omklædning.

Kolymbia strand

Vandsportsaktiviteter
Hovedstranden tilbyder mange aktiviteter på vandet, f.eks. vandski, jetski og vandcykel.

Strandrestauranter
Hovedstranden har flere strandrestauranter, mens den anden store strand har en fin strandcafé.

Kolymbia Rhodos

Feriebyen Kolymbia
Kolymbia er en af de flotteste feriebyer på Rhodos. Den er kendt for sin kilometerlange eukalyptus allé, langs hvilken der ligger masser af butikker, caféer og restauranter.

Om aftenen summer Kolymbia af liv, ikke mindst på byens udendørs caféer og senere er der gang i nattelivet.
Der ligger flere store og flotte hoteller i byen.


Kolymbia kort

Related Articles

Back to top button