Agathi strand

Agathi strand ligger på østkysten af Rhodos i gåafstand til den hyggelige havneby Haraki.

Stranden generelt
Efter at have kørt et stykke på en støvet og snoet vej dukker den billedskønne Agathi strand op. I baggrunden er der et flot bjerglandskab.

Ikke nok med at omgivelserne er flotte, Agathi strand er i sig selv også en af de bedste strande på Rhodos. Den har fint gyldent sand, og krystalklart vand. Perfekt til at svømmeture, solbadning og afslapning.

Foruden flere strandcaféer, omfatter faciliteterne solsenge, parasoller, brusere og toiletter. Parkering er gratis.

Agathi strand

Børnevenlighed
Agathi’s bløde sand og lave vand gør stranden ideel til børnefamilier.

Vandsportsaktiviteter
I den ene ende af stranden tilbyder Manolis Water Sports forskellige slags vandsportsaktiviteter. I begge sider af stranden er der klipper, også under vandet, og her er det interessant at snorkle.

Strandrestauranter
Tre strandcaféer tilbyder forfriskninger og lette måltid som burgere, sandwichs og den græske specialitet souvlaki.

Agathi restaurant

Feriebyer tæt på Agathi strand
Den charmerende by Haraki ligger kun to minutter væk i bil eller femten minutter til fods. Haraki er en lille fiskerby med en stille og afslappende atmosfære. Der er nogle få hoteller, enkelte restauranter og en dejlig strand med sand og småsten.

Mellem Haraki og Agathi ligger resterne af fæstningen Feraklos. Et besøg kan anbefales, og alene udsigten fra ca. 100 meters højde er gåturen værd. Bilen kan parkeres ved vejen forholdsvist tæt på fæstningen.

Til de som gerne vil holde ferie i dette naturskønne område kan vi anbefale den stille ferieby Kolymbia. Her ligger det populære familiehotel Mythos Beach Resort lige ud til stranden, og vokse par bør se på Kolymbia Bay Art Hotel, der tilbyder en helt unik atmosfære.


Agathi kort
I toppen af kortet ses den flotte naturstrand Agathi. Syd for stranden ligger den charmerende fiskerby Haraki, der har en fin strandpromenade og enkelte butikker. Feriebyen Kolymbia ligger længere mod nord.

Related Articles

Back to top button