Elli beach -
Rhodos by
Rhodos by ligger
helt oppe på nordspidsen af øen. Den
populære bystrand Elli beach ligger i den
østlige del af hovedstaden.
Stranden Elli beach
Blandt flere strande er Elli beach
hovedtranden i Rhodos by og samtidig en af
de mest populære strande på hele Rhodos.
Stranden starter ved Mandraki havnen og
slutter ved Rhodos Akvarium helt oppe på
nordspidsen, i alt ca. 400 meter strand. Den
er dækket med grus og sten, mens vandet er
klart og normalt roligt.
Faciliteterne på Elli beach er helt i top.
Der er naturligvis solsenge, farvestrålende
parasoller, brusere og mange
vandsportsaktiviteter, men derudover er der
nogle rigtig hyggelige lounge bars.
Parkering sker i gaderne bag stranden, husk
at trække parkeringsbillet.
Børnevenlighed
Med grus og sten er stranden ikke blandt
øens bedste for de yngste børn.
Vandsportsaktivteter
Udvalget af vandsportsaktiviteter bliver
ikke meget større en på Elli beach. Blandt
mange muligheder kan nævnes paragliding,
bananbåd, ringe, fly fish, crazy ufo og
dykning.
Strandrestauranter
Langs stranden ligger der flere
restauranter, caféer og barer, herunder
nogle super hyggelige lounge bars, hvor de
farverige drinks bliver akkompagneret af
behagelig chill out musik.
Rhodos by
Den moderne del af Rhodos by har et
pulserende byliv med masser af spændende
butikker, restauranter og udendørs caféer.
Fra pladserne Koundourioti og Eleftherias
udspringer der flere interessante
butiksstrøg. Byens kasino og akvariet ligger
begge helt tæt på Elli beach.
Den charmerende gamle bydel er en af de
bedst bevarede middelalderbyer i Europa og
uden tvivl den største seværdighed i Rhodos
by.
|
|



 |