Kalithea strand

Kalithea ligger på østkysten af Rhodos midt mellem hovedstaden Rhodos by og feriebyen Faliraki.

De som overvejer at holde ferie i Kalithea bør se nærmere på det 5-stjernede hotel Eden Roc Resort. Et familievenligt hotel, der får topkarakterer af gæsterne, og så ligger det lige ud til stranden.

Stranden
Den relativt store hovedstrand i Kalithea ligger flot inde i en bugt, der beskytter stranden mod vind og bølger langt de fleste dage.

Kalithea strand

Stranden er belagt med groft sand, som i strandkanten er blandet med småsten. Til gengæld er vandet utroligt klart og næsten altid stille. Især om morgenen er det en stor fornøjelse at tage en svømmetur i bugten.

Størstedelen af stranden er udstyret med solsenge og parasoller, og der er dermed kun begrænset plads til de som hellere vil ligge på deres håndklæder. Øvrige faciliteter inkluderer brusere og toiletter. Parkering sker på vejene bag stranden.

Omkring 500 meter mod nord ligger Kalitheas anden store strand, som officielt hedder Reni 1.

Reni 1 Kalithea Sunwing
Reni 1 ved Sunwing hotel

Børnevenlighed
De mange småsten er ikke perfekt for børn, men med et par badesko er det ikke noget problem. Der er en legeplads tæt ved stranden.

Vandsportsaktiviteter
Der er et godt udvalg af vandsportsaktiviteter, herunder jet ski, vandski og ‘baderinge’. Det samme gælder for stranden lidt mod nord ved Sunwing hotellet.

Restauranter ved stranden
Der ligger et godt udvalg af restauranter ved stranden, og fra flere af dem er der god udsigt over den smukke bugt.

Kalithea Rhodos

Feriebyen Kalithea
Kalithea lægger navn til et langstrakt område fra Kalithea Springs i syd til det store Sunwing hotel i nord. I alt 3-4 km kyststrækning, men det er tæt på hovedstranden, at selve Kalithea by ligger. En mindre og ret stille ferieby, der har et fint udvalg af restauranter, caféer og nogle få butikker.

Fra Kalithea er der gode muligheder for udflugter, enten med de lokale busser eller med lejebil. I bil ligger Rhodos by, vandlandet i Faliraki og den flotte naturstrand Tsambika alle under 30 minutter væk, så der er gode muligheder for adspredelse på ferien.


Kalithea kort

Related Articles

Back to top button