Kokkina strand

Kokkina strand ligger mellem de to feriebyer Faliraki og Kalithea i den nordlige del af Rhodos. Stranden deler parkeringsplads med museet og stranden Kalithea Springs.

Kokkina strand
Kokkika er en blanding af sand- og klippestrand. Der er et stort stykke sandstrand med solsenge og parasoller, mens al badning foregår fra klipperne. Vandet er utroligt klart, og det er absolut muligt at bade fra de overvejende flade klipper eller benytte trapperne ned i vandet.

Stranden er sjældent fyldt, og dermed et godt alternativ til de mere populære sandstrande i området. Der er brusere på stranden og adgang til toiletter.

Kokkina strand

Børnevenlighed
Klipperne er ikke egnet til at mindre børn bader fra dem, men der er fin plads til at lege i sandet. Lidt større børn kan sagtens bade fra klipperne.

Vandsportsaktiviteter
Ingen, her er helt fredeligt. Forholdene til at snorkle er ret gode.

Strandrestauranter
Der ligger en restaurant/café bagerst på stranden. På parkeringspladsen kan man købe is og drikkevarer, og ved nabostranden Kalithea Springs ligger der en god restaurant med en dejlig udsigt.

Kokkina strand Rhodos

Feriebyen Kalithea
Den lille ferieby Kalithea ligger få et par kilometer nord for stranden. Kalithea er en afslappet ferieby med et fint udvalg af restauranter, caféer og butikker. I Kalithea er der en dejlig sandstrand, og med udsigt over stranden og Middelhavet ligger det 4-stjernede Eden Roc Resort. Et fantastisk hotel, som redaktøren bag dette website selv har boet på flere gange.

Kokkina strand deler parkeringsplads med Kalithea Springs, der er smukt område med spændende bygninger, et museum, en restaurant og en dejlig badestrand. Tidligere var Kalithea Springs kendt for sine helbredende kilder.

Syd for Kokkina strand ligger Faliraki, den største ferieby på Rhodos. Faliraki er kendt for sin vidunderlige sandstrand, de store familiehoteller og livlige natteliv. I Faliraki ligger også det største vandland på Rhodos, Faliraki Water Park.

Kalithea Springs
Kalithea Springs

Kokkina kort
På kortet ses Kokkina strand lidt under midten og øverst på kortet ses Kalithea Springs. Syd for Kokkina ligger der tre andre små strande. Den største er Gournes strand (også kaldet Tassos Beach).

Related Articles

Back to top button