Stegna strand
Stegna er en gammel fiskerlandsby på østkysten af Rhodos, omkring tredive kilometer syd for Rhodos by, og kun to kilometer syd for den større by Archangelos.
Det bedste hotel i Stegna er Porto Angeli Beach Resort, som vi bestemt kan anbefale. Hotellet har to store poolområder, og ligger kun 15 meter fra vandkanten. Der er mulighed for familieværelser, og mange faciliteter for både børn og voksne.
Stegna strand
Stranden i Stegna er en ca. 700 meter lang sandstrand med lidt grus hist og her. Den ligger utroligt flot i et bjergrigt område og udsigten fra stranden er enestående.
Vandet er krystalklart og normalt roligt, som de fleste andre strande på østsiden af Rhodos. Det er muligt at leje solsenge og parasoller på stranden, mens parkering kan ske gratis ved vejen langs stranden.
Stegna strand er aldrig overfyldt, og den rolige atmosfære er perfekt til en afslappende dag på stranden.
Børnevenlighed
Der er masser af plads til at lege i sandet/grusset. Vandet er normalt roligt, og selvom det ret hurtigt bliver dybt, så er stranden god til børn.
Vandsport
Det er muligt at leje kajakker, paddelboard, sejlbåde og vandcykler. Under vandet er der mange stenformationer, og det giver perfekte forhold til at snorkle og opleve det farverige dyreliv i havet.
Strandrestauranter
Der ligger flere restauranter og caféer tæt på stranden. Restauranterne har mange lækre fiskeretter på menukortet.
Feriebyen Stegna
Stegna er en stille by, der stadig har noget af sin græske landsbycharme tilbage. Det rolige tempo og de smukke omgivelser gør byen oplagt til en afslappende ferie for både familier og par.
De fleste af byens restauranter, caféer og butikker ligger på vejen bag stranden. Stegna har to små havne, og restauranterne har derfor god tilgang til friskfanget fisk – og det ses på menukortene. En af de gode fiskerestauranter er Perigiali Sea Food, der ligger tæt på den sydlige og største havn.
Der er mange muligheder for oplevelser. De omkringliggende bjerge inviterer til vandreture eller cykelture på lejede mountainbikes. I kan for eksempel cykle til Tsambika, der er den flotteste strand på Rhodos. Det er også muligt at komme en tur ud på vandet i sejlbåd, kajak eller på paddelboard.
Stegna kort
På kortet ses den 700 meter lange strand, og byen der ligger langs stranden. Både i den nordlige og sydlige del af byen er der en hyggelig lille havn. Holder I ferie i Stegna, så bør I besøge Archangelos Cave og den lille, men utroligt flotte strand Grande Blue Beach. Begge ligger kun 10-15 minutters gang syd for Stegna.